Butik Silkevejen

Mit navn er Rita Schönenberger ejer af Butik Silkevejen.

For 21 år siden åbnede jeg Butik Silkevejen i Studiestræde, dengang solgte jeg kun varer i silke og malede på silke. 

Efter 7 år gik min drøm i opfyldelse, og jeg fandt en større butik i Larsbjørnsstræde nr. 19 (husker i Ixland den kendte mexicanske butik, det er der jeg ligger nu). Butikken var dobbelt så stor som min første, så jeg udvidede mit koncept til tøj i natur materialer og brugskunst. I de 21 år jeg har haft butikken er der sket en stor udvikling. Nu er butikken fyldt med de skønneste naturmaterialer, de smukkeste farver og næsten alt kommer fra små designere. Designet er tidløst samt passer de fleste aldersgrupper Mange af mine produkter er Fair Trade og en del er også økologiske og det sætter jeg store pris på.

Da jeg i 2005 fik mulighed for at lave et projekt i Ghana – med støtte fra Danida – kom der også perler i butikken. Det har udviklet sig til, at jeg i dag har et stort udvalg af Ghanesiske glas perler samt smykker, som både jeg og min samarbejdspartner Kati Torda fra Butik Suntrade designer.